DIN - 2009 - 1 - Tidsskrift for religion og kultur

Seige strukturer

perspektiver på endring og diskursivt arbeid i norsk religionsdidaktikk

Av Bengt-Ove Andreassen

Artikkelen drøfter på bakgrunn av en diskursanalyse av innføringsbøker i religionsdidaktikk hvordan en teologisk fundert religionsdidaktikk ble videreført og re-legitimert etter innføringen av KRL-faget i grunnskolen (i 1997) og allmennlærerutdanningen (i 1998). Innføringsbøker i religionsdidaktikk skrevet for det nye faget gir et innblikk i hvordan den teologisk funderte religionsdidaktikken nå ble presentert som en ”generell” og ”kontekstuell” tilnærming, tilpasset et flerkulturelt samfunn.

Eit KRL-fag i Frankrike?

Ei kunnskapssosiologisk samanlikning av norsk og fransk skuledebatt kring religionsundervisning

Av Kåre Fuglseth¹

Frankrike har i over hundre år hatt eit klårt skilje mellom stat og kyrkje, ein skule utan religionsfag og eit strengt forbod mot forkynning eller katekese i skulen. Elevane har i staden hatt undervisning i filosofi og etikk som eige skulefag. Med tida førte dette til at all undervisning om religion forsvann ut av skulen. I 2004 vart denne sekulære politikken ført vidare i forbodet mot synlege religiøse symbol som det muslimske skautet (le foulard,hijab). Samstundes har det sidan midt på 1980-talet vore ei rørsle i motsett retning. Med president Sarkozy i spissen har mange ønskt ei langt meir inkluderande haldning til religion. I læreplandebattane vert det no argumentert for at kunnskap om religionar og kristendomen er viktig for å skjøne fransk historie og kultur, og dermed viktig for å kunne handle rett i dagens fleirreligiøse samfunn. Gud er såleis på ein måte komen attende i den franske skulen. Samanlikna med ordskiftet kring læreplanane for det norske religionsfaget (KRL/RLE) er dette eit særs interessant fenomen, for den franske undervisningsmodellen har alltid vore eit klart sekulært alternativ i Europa. I lys av det som no har skjedd i Frankrike, må vi spørje om landet no rett og slett har fått ein variant av KRL/RLE-faget.³

Når ’muslimskhed’ pædagogiseres

’Religion’ og ’kultur’ som viden og social klassifikation i

klasserummet

Av Mette Buchardt

Artiklen præsenterer et curriculumsociologisk studie af ’religion’ i klasserummet. Nærmere bestemt et studie af identitetspolitikker knyttet til ’religion’ og ’kultur’, som disse udformer sig i klasserummet i relation til vidensproduktion og social klassifikation, inspireret af Bernstein, Foucault og Bourdieu. Kategorier som ’muslim’ og ’dansk’ søges opbrudt i et studie af klasserummet som rum for vidensproduktion og produktion af social forskel. Hvilken viden om religion produceres? Hvilke pladser for subjekter? Hvilke måder at være elev på? Og hvordan indgår ’muslimskhed’ og ’danskhed’/’kristenhed’ i klasserummets sociale økonomi? Klasserummet studeres som en mikropolitisk arena for relationer og politikker i forhold til minoriteter og majoritet. ’Religion’/’kultur’ kan dermed forstås dels som videnskomplekser, dels som subjektproducerende teknologier, der farver og former kroppe. Disse videnskomplekser farves samtidig af den socioøkonomi, der knytter sig til aktørernes kroppe, og dermed udgør en produktiv og potent del af social klassifikation. Kategorier som ’muslim’ og ’dansk’/’kristen’ er i sig selv at forstå som en social klassifikations- og fordelingsproces. Dermed bliver ’religion’ mulig at forstå som en klasseproducerende praksis, sådan som dette transformeres og produceres i det pædagogiske praksisfelt.

Hvordan bliver man religionslærer i Danmark?

Av Tim Jensen

Artiklen skitserer, hvordan Danmark uddanner religionslærere, dvs. lærere, der underviser i faget kristendomskundskab i grundskolen (1.-9. klasse) eller i faget religion i gymnasieskolen.  Uddannelserne, der er placeret hvert sit sted, for grundskolelæreres vedkommende ved lærerseminarer (idag kaldet professionshøjskoler og university colleges) og for gymnasielærernes ved universiteternes religionsvidenskabelige institutter, beskrives.  Skitsen er ledsaget af en beskrivelse  af de to religionsfag i hhv. grundskole og gymnasieskole, som lærerne uddannes til at undervise i. I begge tilfælde tilføjes enkelte kritiske bemærkninger. Endelig diskuteres kort diverse andre aspekter af de to forskellige  uddannelses- ‘systemer’ og deres indbyrdes forhold.